kammerstage



Svenborg Olsdotter (1852–1936)

Svenske kvinder i Danmark – en glemt indvandring

I sidste halvdel af 1800-tallet rejste tusindvis af svenskere til Danmark for at arbejde, deriblandt mange kvinder. De kom især fra egne som Blekinge, hvor fattigdom og mangel på arbejde pressede mange til at søge muligheder andre steder.

Danmark havde brug for arbejdskraft, og svenske kvinder fandt arbejde som tjenestepiger, mejeripiger og arbejdskvinder. Men deres ophold var usikkert. Selv små forseelser - eller blot behov for hjælp fra fattigvæsenet - kunne føre til udvisning. For mange blev livet derfor en gentagelse af ophold, udvisning og tilbagevenden.

Det gjaldt også Svenborg Olsdotter.

Hendes liv i Danmark kom til at udspille sig i spændingsfeltet mellem myndighedernes kontrol og hendes egen vilje til at blive. Navne som Olsdotter, Olsson og Olsen afspejler ikke forvirring, men tilpasning. Et liv, hvor identitet kunne være et redskab. Denne indvandring er i dag næsten forsvundet ud af erindringen, men bag de store fortællinger findes de enkelte liv.

Et liv på egne vilkår

Da Svenborg mange år senere gifter sig, opgiver hun tidligere opholdssteder som Wien og Uruguay. Ikke fordi hun nødvendigvis havde været der – men fordi det gjorde det umuligt for myndighederne at kontrollere hendes fortid, I en tid uden centrale registre og digital kontrol var det en effektiv måde at undgå indblanding på. Det kan læses som hendes stille oprør. En sidste markering over for det system, der havde udvist hende flere gange og tidligere forhindret hendes ægteskab.

Afslutning – et liv der fandt sin egen vej

Svenborg Olsdotter endte sine dage som en respektabel enke i København. Hun overlevede sin mand, den 24 år yngre finske fyrbøder, og stod tilbage med en borgerlig status, som hun gennem det meste af sit liv havde været nægtet. Det er en bemærkelsesværdig afslutning på et liv præget af udvisninger, skiftende identiteter og en vedvarende kamp for at blive. Fra svensk tjenestepige til kvinde i Københavns underverden – og siden til gift og anerkendt i samfundets øjne. Hun døde som en respektabel enke – måske med et lille, indvendigt smil.


Holje i Blekinge på Svenborgs tid

Del 1: Fra Holje til Danmark (1852–1879)

År

Sted

Begivenhed

Kilde / Kommentar

1852, 8. maj

Holje nr. 20, Jämshög sogn, Blekinge

Født og døbt som Svenborg Olsdotter, datter af Ola Johansson og Bengta Nilsdotter.

Jämshögs kyrkoarkiv, fødsels- og dåbsbog 1852, s. 100.

1860–1870’erne

Blekinge

Opvokser som “piga” (tjenestepige). Arbejder sandsynligvis på gårde omkring Jämshög og Mörrum.

Husförhörslängder og flyttebøger.

1876

Jämshög

Får datteren Mathilda Persdotter med Per Trulsson (født 1849).

Fødselsbog Boa nr. 3, Jämshög.

1879, 21. april

Boa nr. 3, Jämshög, rejser til Danmark

Får udrejsebetyg til Danmark. I migrationsregistret står “Piga (ogift kvinna), betyg till Danmark 21/4 1879” Rejser til Danmark.

Migrationsregistret Udrejseattest Jämshögs kyrkoarkiv (billede, 1880/0028).

1879–1880

Rejser igen fra Blekinge til Danmark

Formelt står destinationen som “Tyskland” i migrationsregistret – et kendt dække, som mange brugte, hvis de tidligere havde været udvist af Danmark - og de indvadrede svenskere blev ofte udvist, loven af 1875, den såkaldte "svenskerlov" var vedtaget til formålet.

Migrasjonsregistret I12657.


Valbygaard

Del 2: Slagelse og Valbygård (1880–1883)

År

Sted

Begivenhed

Kilde / Kommentar

1879

Får sansynligvis straks arbejds på Valbygaard

Atbejder som mejeripige og møder Hans Christian Hansen.

De får sammen børnene Hanna, Matilde og Olivia, de forsøger i 1880 at blive gift, 30. maj 1880 Indsigelse

1880, 1. februar (folketællingen)

Valbygård Hovedgaard, Slagelse Sankt Mikkels sogn

Registreret som “Svendborg Olson, 27 år, ugift, mejeripige, født i Sverige”.

FT 1880, Svenborg Valbygaard Sorø amt, Slagelse landsogn.


FT Hans Christian Hansen 1880 Valbygaard Sankt Mikkels Sogn

1880, 30. maj

Hans og Svenborg forsøger at blive gift

Sognerådet indgiver indsigelse.

Indsigelse

1880 19. juni

Første udvisning fra Antvorskov Birk

1880

Rejser til Sverige hvor Hanne fødes.

Vender tilbage til Danmark efter fødslen

1880, august

Jämshög

Fødsel af datteren Hanna (Hansdotter) – alt tyder på, at faderen er Hans Christian Hansen.

Svenske fødselsoptegnelser, senere opført som uægte barn af “Svenborg Olsdotter, piga i Boa nr. 3”.

1882, 23. januar

Slagelse

Får tvillingerne Olivia og Mathilde med Hans Christian Hansen.

Kirkebog Slagelse Sankt Mikkel, fødsel nr. 30, 1882.

1882

Slagelse

Lysning til ægteskab mellem Svenborg og Hans – indsigelse indgivet, ægteskabet gennemføres ikke.

1882, 22. oktober

Gjerlev Kirke

Tvillingerne Olivia og Matilde døbes

Daab i Gjerlev Kirke.


Sammenfatning

I de her år går hendes liv gennem de første store omvæltninger:


Om indsigelsen mod ægteskabet

Billedet er kirkebogen fra Slagelse Sankt Mikkels sogn 1882, og man kan se noten ude til højre i margen på linje 30–31, hvor der står noget i retning af:

Sogneraadet indgiver indsigelse


⚖️ De mest sandsynlige grunde til indsigelse (1880’erne)

  1. Hun var udlænding uden opholdstilladelse.
    – Efter 1875 måtte udenlandske kvinder ikke gifte sig uden politiets godkendelse.
    – Hun var svensk statsborger, og Hans var dansk; det krævede kongelig bevilling.

  2. Den såkaldte "svenskerlov" af 1875 var lavet med henblik på at kunne "kontrollere" de svenske indvandrere.


  3. Så uanset hvilken af de grund det var, har det gjort ægteskabet umuligt rent juridisk – ikke nødvendigvis følelsesmæssigt.
    Hun har sandsynligvis betragtet sig som Hans’ hustru alligevel, for de fortsætter med at få børn, også efter indsigelsen.



    Nyhavn 31

    Del 3: København – fra udvisning til Nyhavn (1888 – 1893)

    År

    Sted

    Begivenhed

    Kilde / kommentar

    1880, 6. juni

    Antvorskov Birk

    Første registrerede udvisning fra Danmark.

    Noteret i de svenske kirkebøger: “Utsänd från Slagelse Köpstad 18/2 1886”.

    1886, 18. februar og

    11. december 1888

    Slagelse Købstad


    Antvorskov Birk

    Anden udvisning fra Danmark.


    3. udvisning fra Danmark

    Antvorskov Birk
    Politiefterretninger 11. december 1888

    1888–1889

    Arresteret for betleri

    Indikation

    ca. 1889 – 1890

    København Nyhavn 31

    Bosætter sig igen i Danmark under navnet Svenborg Olsen / Olsson.

    Folketælling 1890 (København K): Nyhavn 31, kælderen.

    Levevej: arbeiderske, men i dette kvarter var betegnelsen ofte en dækkende betegnelse for registreret prostitueret.

    Folketælling 1890 (Københavns Stadsarkiv).

    1891, 15. juni

    Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse

    Føder sønnen Alfred Olsson . Opgiver falsk navn Cecilie Olsdotter og adresse Slotsgade 39 – et nummer der ikke eksisterer.

    Fødselsstiftelsens moderjournal nr. 376 (“ikke hemmelig”).

    1893, november

    København

    Politiets registerblad markerer: “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist.

    Politiets registerblade 1892 – 1893.

    Efter 1893

    Sverige → Danmark (igen)

    Kort ophold i Sverige, men vender tilbage til København inden 1901 under navnet Olsen Svendborg.

    Indirekte bekræftet i registerblad 1901.


    Fortolkning

    • De tre udvisninger (1880, 1886, 1888) passer med et liv i gentagen fattigdom og illegalt ophold.

    • Da hun vender tilbage i 1890, flytter hun direkte til Nyhavn 31, kælderen — et kendt adresseområde for logiværtinder og prostituerede.

    • Hendes notater i Fødselsstiftelsen viser, at hun stadig forsøgte at beskytte sig selv (falsk fornavn navn, opdigtet adresse) – men ikke at skjule sit moderskab; hun tager barnet med sig, men formentlig har hun kun sønnen hos sig i ganske kort tid, før han bliver sat i pleje i Meløse i Nordsjælland (Folketælling).


    Overgangens betydning

    Her skifter hendes livsbane retning:

    Fra malkepige og mejeriarbejderske i landbruget → til en kvinde, der lever af tilfældigt arbejdet, af logi og af de muligheder, der var tilbage i Nyhavns underverden.

    Det er ikke en “moralsk deroute”, men et socialt skred:
    Hun går fra at tjene hos andre til at prøve at skabe egen overlevelse i en by, hvor hun ikke længere hørte til officielt.


    Det næste logiske skridt bliver Del 4: Registerbladene 1901 – 1911, hvor hun bevæger sig gennem Borgergade- og Adelgade-kvarteret og sandsynligvis etablerer sig som logiværtinde.

    Der var dengang mange russiske og finske søfolk i Nyhavn, som boede til leje i området. Hendes senere ægtemand den finske fyrbøder Viktor, har været logerende hos Svenborg i adskillige år, før de i 1922 gifter sig.



    Christianhavns Fængsel

    Del 4: Fra Nyhavn til Adelgade – registerbladene (1892–1911)

    År

    Sted

    Begivenhed / bopæl

    Kommentar

    1892, 5. maj

    Nyhavn 31, kælderen

    Bor hos Gjeflides Albregts (navnet er svær at tyde, men det ligner en kvindelig logiværtinde).

    Kælderlejlighed, registreret som “arbeiderske”.

    1893, maj – november

    Nyhavn 31, “hos Johansen”

    Flytter internt i huset. Markeret som “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist eller fjernet fra registret.

    Det kan også betyde, at der bliver oprettet nyt registerblad.

    1893–1896

    Borgergade 74, derefter uklar note “Do. – 16 F.”

    Flytter til Borgergade, et område tæt på Nyhavn – kendt for logihuse og bordeller.

    Noterne “F.” henviser til Forhuset.

    1896–1901

    (Formodet ophold i København, men ikke registreret – sandsynligvis uofficielt eller under andet navn).

    Perioden passer med tiden før næste registerblad.

    1898, 21. maj

    Svenborg bliver arresteret for overtrædelse af Paragraf 180

    Indsat Christianhavns Fængsel

    Løslades efter 21 dage, sagen frafaldes

    1901, 11. maj

    Borgergade 100, 1. sal

    Nyt registerblad udstedt. Angiver hende som “enke / ugift” (feltet blankt) og “Reng.” (rengøringskone).

    Her ses begyndelsen på hendes stabilisering i byen efter mange års udvisninger.

    1906–1911

    Skiftende adresser i Øster Voldgade, Toldbodgade, Ny Kronprinsessegade, Gothersgade, Sankt Pouls Gade

    Hun flytter meget – ofte inden for få måneder. Typisk tegn på logiværtinde eller bordelarbejde.

    Disse adresser ligger i det såkaldte “Bordelkvarter” omkring Gothersgade, Adelgade og Borgergade.

    1911–1915

    Adelgade 19, 2. sal, senere Sct. Pouls Gade 12, 4. sal

    Disse adresser ligger i kvarteret, hvor mange tidligere prostituerede kvinder blev ”logiværtinder” efter 1906, da bordellerne officielt blev forbudt.

    Dette stemmer med teorien om, at hun blev logiværtinde.


    Tolkning

    • Hun starter som “arbeiderske” i Nyhavn, men bevæger sig gradvist ind i den semi-registreret sexhandel, som lå mellem værtindelogi og prostitution.

    • Hendes mange flytninger inden for samme kvarter (Nyhavn – Borgergade – Adelgade – Sankt Pouls Gade) tyder på, at hun ikke havde fast ansættelse, men drev logi.

    • Fra omkring 1906 har hun en vis stabilitet og dermed sandsynligvis også egen kontrol over sin bolig – noget kun de mest erfarne kvinder opnåede.


    Historisk kontekst

    Efter 1906 blev “offentlig utugt” forbudt i Danmark, og politiets blå registre begyndte at blive lukket.
    Mange tidligere registrerede prostituerede fortsatte uofficielt som logiværtinder, og deres adresser – præcis som hendes – dækker de kvarterer, hvor disse miljøer flyttede hen.

    Det er derfor meget sandsynligt, at Svenborg i 1900’erne var en af de kvinder, der fortsatte i miljøet, men nu på egen hånd.
    Hun overlevede, hvor mange andre døde unge – det siger noget om hendes intelligens og styrke.

    Del 5: Ægteskab og alderdom (1915–1936)

    År

    Sted

    Begivenhed

    Kommentar

    1915–1921

    København K / Adelgade-kvarteret

    Boede fortsat i området omkring Adelgade, Sankt Pouls Gade og Borgergade.

    Efter 1906-loven lukkede de officielle bordeller, men mange tidligere prostituerede kvinder drev “logihuse”. Svenborg nævnes stadig i registre over logerende.

    1922, 4. august

    Danmark (sandsynligvis København)

    Vielse med Viktor Alexander Andersson, kaldet Østensø.

    21. maj Født 1878

    Han var 24 år yngre end hende – født 1878 – og arbejdede som fyrbøder, sandsynligvis i havnen. Dette ægteskab gav hende for første gang en formel borgerlig status.




    Ved indgåelse af ægteskab kunne prostituerede blive slettet af politiet register, de såkaldte blå blade.






    Sankt Pauls Gade

    Del 6: Ægteskab, alderdom og død (1922–1936)

    År

    Sted

    Begivenhed

    Kommentar





    1922–1933

    København

    Ægteparret bor i det indre København – formentlig i eller nær Borgergade/Sankt Pouls Gade.

    Viktor Østensø arbejdede som fyrbøder og lagerarbejder.

    1933, 16. november

    København

    Viktor dør, 55 år gammel. Svenborg overlever ham.


    Viktor dør

    1936, 15. marts

    København Kommunehospital

    Svenborg Østensø, født Olsdotter, dør 83 år gammel.

    Svenborg Dør

    Dødsårsag: Degeneratio myocardii (svækkelse af hjertemusklen).

    1936

    Sankt Pouls Gade 12, 4. sal

    Hendes sidste adresse.

    Samme gade som på hendes registerblade – hun blev altså boende i sit gamle kvarter.

    1936

    Bispebjerg Kirkegård

    Begravet her, jf. begravelsesprotokol 1935–1936, s. 540, løbenr. 9081.

    Kilde: Københavns Stadsarkiv. Svenborg døde som en agtværdig gift kvinde

    .


     Kilder (uddrag)

    Links til dokumentation


    ← Tilbage til Forsiden